”Min motivation er at støtte mennesker i at tage større skridt, end de selv tror er muligt”

Jeg indledte min karriere som sergent i Den Kongelige Livgarde og har efterfølgende arbejdet i en række spændende industrier, bl.a. i forsikring, service, hospitality og facility management. Her har jeg haft roller som leder og som medlem af virksomhedernes direktion. Det som helt overordnet driver og motiverer mig er at udfordre og støtte mennesker i at tage større skridt, end de selv tror er muligt – til gavn for dem selv, og til gavn for den virksomhed, de er i.

De seneste 25 år har mit fag været Human Resources, hvor jeg har arbejdet i både danske og globale virksomheder, f.eks. Radisson Blu og ISS. Jeg har arbejdet med alle facetter af Human Resources, men min store interesse har altid ligget indenfor talentudvikling, ledelse, uddannelse og rådgivning af ledere. Jeg har været med til at bygge unikke talent- og uddannelsesprogrammer, som har været anvendt af tusinder af mennesker i de organisationer, jeg har været beskæftiget i, og jeg har arbejdet både i Danmark og internationalt i mere end 45 lande.

Jeg er en engageret og humørfyldt person, som er nysgerrig på den virksomhed, jeg arbejder for, og jeg er virkelig god til at binde virksomhedens mål sammen med lederens udvikling. Præcis det fokus har givet mig en ideel erfaring, som jeg i dag anvender til at hjælpe virksomheder og ledere til at udvikle sig og skabe bedre resultater.

Finn Vestergaard